søndag den 14. marts 2010

Kaffens forarbejdning

Når kaffebærrene er blevet plukket, skal de efterfølgende tørres. Dette kan grundlæggende ske på 2 måder - den tørre eller den våde metode.

Den tørre metode er den mest simple metode, og der lægges bærrene i et tyndt lag i solen og vendes ofte. Efter 2-3 uger er de blevet så tørre, at kaffebønnerne kan "knækkes" ud af frugtkødet. Denne metode er den oprindelige og den billigste.

Den våde metode består i at lægge kaffebærrene i vand, hvor de flyder til et valseværk, hvor kaffebønnerne skilles fra frugtkødet. Herefter føres bønnerne til gæringstanke, hvor en gæringsprocess er afgørende for, hvordan den færdige kaffe kommer til at smage. Denne måde at tørre kaffebønner på, er væsentlig mere ressourcekrævende end den tørre metode, og derfor bruges den våde metode som udgangspunkt kun til kaffe, som har en høj kvalitet, hvilket f.eks. ofte er tilfældet med espresso kaffe.

Ristning kan ligeledes foregå på 2 måder.

Hurtig ristning foregår i en ovn, som er 800 grader varm. Ved denne temperatur er kaffen ristet på ca. 90 sek., men til gengæld går en del af kaffens aroma tabt i processen.

Langsom ristning foregår ved 230 grader, og her tager en ristning ca. 20 min. De første 10 min karamelliserer kaffebønnerne og de næste 10 min udvikler aromaen. Det siger sig selv, at denne metode er dyrere end den hurtige ristning, da langsom ristning tager meget længere tid og dermed kan en ovn kun klare en meget mindre mængde af kaffe. Smagen bliver dog meget bedre, og igen bruges denne metode som udgangspunkt kun til højkvalitets kaffe.

Dvs. at langsom ristning samt tørring ved den våde metode giver begge en kaffe, som har mere aroma og smag i sig.

lørdag den 23. januar 2010

Opbevaring af kaffe

Her kan du læse om, hvad du kan gøre derhjemme, for at holde din kaffe så frisk og velsmagende som muligt.

Det drejer sig simpelthen om at sørge for, at kaffen får så lidt ilt som muligt. Dette kan du opnå på følgende måde:

Det bedste er selvfølgelig at male de friske og ristede kaffebønner, når du skal lave kaffen. Da dette ikke er en mulighed for de fleste mennesker, så kan du gøre følgende:

Behold kaffen i den originale indpakning og åbn først, når du skal bruge af kaffen første gang. Bevar efterfølgende kaffen i en lukket bøtte med tæt låg, og luk posen hver gang du har brugt af den. Hvis det kan lade sig gøre, så brug kaffen indenfor en uge.

Opbevar desuden kaffen mørkt og gerne i køleskab.

Hvis du følger disse råd, så får du mange gode oplevelser med frisk og lækker kaffe.

Faktisk går udviklingen generelt i retning af, at flere og flere mennesker interesserer sig for kvalitet og bæredygtighed, samt luksus i hverdagen. På denne baggrund er der f.eks. flere kroer og hoteller mm., som har valgt at markedsføre sig på de laver god kaffe, til stor fornøjelse for kaffeelskere som jeg selv.

Du kan finde eksempler på weekendophold via linket, hvor der er et større udvalg af kroer, slotte mv., som tilbyder weekendophold i Danmark.

fredag den 8. januar 2010

Kaffepods og espresso kaffe

Et aspekt omkring espresso kaffe er de nye kaffepods, som bliver mere og mere udbredte.

Kaffepods en en slags kapsel - typisk lavet af papir eller aluminium - som indeholder den mængde kaffe, som skal bruges til én kop kaffe. Det er en relativ dyr måde at pakke kaffe på, og den bruges primært til espresso kaffe, der grundet den højere kvalitet kan bære en dyrere indpakning.

Det smart ved kaffepods er, at det er utrolig nemt at lave espresso kaffe på denne måde. Du vælger simpelthen den slags kaffe, som du ønsker og putter denne pod i din espressomaskine. Nemmere kan det næsten ikke blive, og kaffepods er dermed en en væsentlig faktor i den vækst, som espresso kaffe oplever her i Danmark pt.

Man kan købe kaffepods enten løst i poser, eller i kasser med enkeltpakninger i vakuum. Det sidste giver den bedste kvalitet, men er også lidt dyrere at lave. En anden fordel ved enkeltpakninger er, at du dermed sagtens kan have gang i flere slags espresso kaffe samtidigt, da den enkelte kaffepod først åbnes, når den skal bruges, og dermed ikke lider aromatab inden den skal anvendes. Kaffepods, som ligger løst i posen, vil lide et aromatab hver gang posen åbnes.

Du kan købe kaffe og kaffemaskiner her, hvor de sender produkterne i løbet af kort tid. En udemærket kaffewebshop, der er vokset meget siden den blev lavet for nogle år siden.

lørdag den 2. januar 2010

Arabica og Robusta kaffebønner

Der findes 2 slags kaffebønner - Arabica og Robusta - og der er ret stor forskel på pris, smag og kvalitet på disse.

Robusta er den mest robuste af kaffetræerne - deraf navnet Robusta! Robustabønner kan vokse mange steder i den tropiske del af verden og er derudover meget modstandsdygtig mod sygdomme mv. Dette betyder, at det er billigt og relativt nemt at dyrke denne slags kaffe. Smagen er til gengæld stærk og kvaliteten væsentlig dårligere.

Arabica har en væsentlig bedre smag idet den er mild og aromafyldt, og derfor bruges arabica til kvalitets kaffe. Arabica kaffetræet er dog sværere at dyrke idet den ikke er så robust som Robusta og derudover kræver Arabica kaffetræer stor højde for at kunne trives ordentlig. Disse faktorer gør, at den også er en del dyrere end Robusta.

Det er dog væsentligt også at bemærke, at der både indenfor Robustabønner og Arabicabønner er store udsving i kvalitet, som bl.a. afhænger af jordbundsforhold, regn, sol, dyrknings-, pluknings-, udtagnings- og ristningsmotoder.

Altså kan du på valg af kaffebønner få et fingerpeg omkring, om denne kaffeproducent har satset på kvalitet og god smag eller på at få et billigt produkt.