lørdag den 2. januar 2010

Arabica og Robusta kaffebønner

Der findes 2 slags kaffebønner - Arabica og Robusta - og der er ret stor forskel på pris, smag og kvalitet på disse.

Robusta er den mest robuste af kaffetræerne - deraf navnet Robusta! Robustabønner kan vokse mange steder i den tropiske del af verden og er derudover meget modstandsdygtig mod sygdomme mv. Dette betyder, at det er billigt og relativt nemt at dyrke denne slags kaffe. Smagen er til gengæld stærk og kvaliteten væsentlig dårligere.

Arabica har en væsentlig bedre smag idet den er mild og aromafyldt, og derfor bruges arabica til kvalitets kaffe. Arabica kaffetræet er dog sværere at dyrke idet den ikke er så robust som Robusta og derudover kræver Arabica kaffetræer stor højde for at kunne trives ordentlig. Disse faktorer gør, at den også er en del dyrere end Robusta.

Det er dog væsentligt også at bemærke, at der både indenfor Robustabønner og Arabicabønner er store udsving i kvalitet, som bl.a. afhænger af jordbundsforhold, regn, sol, dyrknings-, pluknings-, udtagnings- og ristningsmotoder.

Altså kan du på valg af kaffebønner få et fingerpeg omkring, om denne kaffeproducent har satset på kvalitet og god smag eller på at få et billigt produkt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar